-
1 interior
intĕrĭŏr, ĭŭs (gén. -ōris) [st2]1 [-] intérieur, qui est au milieu, qui est au fond, éloigné du bord. [st2]2 [-] intime, secret, profond, retiré. [st2]3 [-] plus rapproché, tout près. - in interiore parte, Ter. Eun. 3, 5, 31: dans l'appartement des femmes. - interior amicitia: amitié étroite. - interior periculo volneris, Liv. 7, 10, 10: à l'abri des coups, trop près pour courir le risque d'être touché. - (naves) interiores ictibus, Liv. 24, 34: (navires) à l'abri des projectiles. - sive Aquilo radit terras seu bruma nivalem interiore diem gyro trahit, ire necesse est, Hor.: que l'Aquilon ratisse la terre ou [que l'hiver entraîne les jours enneigés dans un cercle plus petit] = que l'hiver amène des jours enneigés de plus en plus courts, il faut partir. - interior epistola, Cic. Q. Fr. 3, 1, 5: le milieu de la lettre. - Angrivarii multos redemptos ab interioribus reddidere, Tac. A. 2, 24: les Angrivariens en rachetèrent un bon nombre dans l'intérieur des terres et (nous) les rendirent. - interiora regni, Liv. 42, 39, 1: le centre d'un Etat. - interiorum morbi, Cels.: maladies des intestins. - interior nota Falerni, Hor. C. 2, 3, 8: bouteille de Falerne rangée au fond (du cellier).* * *intĕrĭŏr, ĭŭs (gén. -ōris) [st2]1 [-] intérieur, qui est au milieu, qui est au fond, éloigné du bord. [st2]2 [-] intime, secret, profond, retiré. [st2]3 [-] plus rapproché, tout près. - in interiore parte, Ter. Eun. 3, 5, 31: dans l'appartement des femmes. - interior amicitia: amitié étroite. - interior periculo volneris, Liv. 7, 10, 10: à l'abri des coups, trop près pour courir le risque d'être touché. - (naves) interiores ictibus, Liv. 24, 34: (navires) à l'abri des projectiles. - sive Aquilo radit terras seu bruma nivalem interiore diem gyro trahit, ire necesse est, Hor.: que l'Aquilon ratisse la terre ou [que l'hiver entraîne les jours enneigés dans un cercle plus petit] = que l'hiver amène des jours enneigés de plus en plus courts, il faut partir. - interior epistola, Cic. Q. Fr. 3, 1, 5: le milieu de la lettre. - Angrivarii multos redemptos ab interioribus reddidere, Tac. A. 2, 24: les Angrivariens en rachetèrent un bon nombre dans l'intérieur des terres et (nous) les rendirent. - interiora regni, Liv. 42, 39, 1: le centre d'un Etat. - interiorum morbi, Cels.: maladies des intestins. - interior nota Falerni, Hor. C. 2, 3, 8: bouteille de Falerne rangée au fond (du cellier).* * *Interior et hoc interius. Terent. Qui est plus dedens, et plus avant.\Interior epistola. Cic. Le milieu de l'epistre.\Societas interior et propior. Cic. Societé entre gens d'un mesme pays, et entre citoyens. -
2 ♦ interior
♦ interior /ɪnˈtɪərɪə(r)/A a.1 interiore; interno; dell'interno; dell'entroterra: (geom.) interior angle, angolo interno; an interior town, una città dell'entroterra2 interno; domestico; nazionale3 interiore; intimo: (letter.) interior monologue, monologo interiore; interior forces, forze intimeB n.1 interno; parte (o regione) interna; entroterra: the interior of a country, l'entroterra d'un paese2 (cinem., teatr.) interno3 (pl.) arredamenti: The interiors were supplied by an Italian firm, gli arredamenti sono stati forniti da una ditta italiana● interior decoration, arredamento d'interni □ interior decorator, arredatore d'interni; ( anche) decoratore, pittore □ interior design, arredamento d'interni □ interior designer, arredatore d'interni □ interior paint, vernice per interni □ (ingl.) interior-sprung mattress, materasso a molle. -
3 interior
interior [ɪn'tɪərɪə(r)]1 noun∎ Politics the French Minister of the Interior le ministre français de l'Intérieur;∎ Politics Secretary/Department of the Interior = ministre/ministère chargé de l'administration des domaines et des parcs nationaux aux États-Unisintérieur►► Mathematics interior angle angle m interne;interior decoration décoration f (d'intérieurs);interior decorator décorateur (trice) m,f (d'intérieurs);interior design architecture f d'intérieurs;interior designer architecte mf d'intérieurs;interior doors portes fpl intérieures;Literature interior monologue monologue m intérieur;Television & Cinema interior shot intérieur m, scène f d'intérieur;Cars interior trim habillage m intérieur -
4 interior
interior [ɪnˈtɪərɪər]1. adjective2. noun• Secretary/Department of the Interior (US) ministre/ministère de l'Environnement chargé des Parcs nationaux3. compounds* * *[ɪn'tɪərɪə(r)] 1.1) ( inside) intérieur ma Vermeer interior — Art une scène d'intérieur de Vermeer
2) (of country, continent) intérieur m2.Secretary/Department of the Interior — US Politics ministre m/ministère m de l'Intérieur
1) [wall, paintwork] intérieur2) Cinema, Television [shot] en intérieur; [scene] d'intérieur3) ( inner) [motive, impulse] intérieur -
5 interior
intĕrĭor, ĭus, gen. ōris [ comp. from inter, whence also sup. intimus], inner, interior; nearer (class.).I.A.. In gen.:1.in interiore aedium parte,
Cic. Sest. 10: spatium, [p. 981] Ov. M. 7, 670:secessit in partem interiorem,
Liv. 40, 8: in interiore parte ut maneam solus cum sola, i.e. within, in the women ' s apartment, Ter. Eun. 3, 5, 31:interior domus,
the inner part of the house, Verg. A. 1, 637; cf.epistola,
the body of the letter, Cic. Q. Fr. 3, 1, 5:erit aliquid interius (mente),
Cic. N. D. 1, 11:motu cietur interiore et suo (opp. quod pulsu agitatur externo),
id. Tusc. 1, 23, 54:nationes,
i. e. living farther in the interior, farther inland, id. de Imp. Pomp. 22:homo,
i. e. the life and soul, Plaut. As. 3, 3, 66.—Hence, substt.intĕrĭōres, um, m., they who live farther inland:2.Angrivarii multos redemptos ab interioribus reddidere,
Tac. A. 2, 24.—intĕrĭōra, the inner parts or places:(β). (γ). B.aedium,
Cic. Att. 4, 3, 3:regni,
Liv. 42, 39, 1:navis,
Vulg. Jon. 1, 5:deserti,
id. Exod. 3, 1.—Esp., in the race-course, nearer the goal, on the left; for they drove from right to left:II.nunc stringam metas interiore rotā,
Ov. Am. 3, 2, 12:meta,
id. A. A. 2, 426:gyrus,
Hor. S. 2, 6, 26; cf. Verg. A. 11, 695:et medius... ibat, et interior, si comes unus erat,
Ov. F. 5, 68. —In partic.A.Nearer:B.toto corpore interior periculo vulneris factus,
i. e. as he was too near him to be in danger of a wound from him, Liv. 7, 10:ictibus,
within the line of fire, id. 24, 34:timor,
Cic. de Or. 2, 51:torus,
the side nearest the wall, Ov. Am. 3, 14, 32: nota Falerni, from the inmost part of the cellar, i. e. the oldest, Hor. C. 2, 3, 8:sponda regiae lecticae,
Suet. Caes. 49.—More hidden, secret, or unknown:C.sed haec quoque in promptu fuerint: nunc interiora videamus,
Cic. Div. 2, 60:interiores et reconditae litterae,
id. N. D. 3, 16, 42:consilia,
Nep. Hann. 2: haec interiora, the personal worth, opp. illa externa, public deeds, Cic. Ac. 2, 2, 4.—Deeper, more intimate, nearer:B.vicini,
Cic. Q. Fr. 1, 2, 2, § 7:societas,
id. Off. 3, 17:amicitia interior,
Liv. 42, 17:potentia,
greater, Tac. H. 1, 2:cura,
Sil. 16, 339; cf.litterae,
more profound, Cic. Fam. 3, 10, 9; 7, 33, 2. — Neutr. plur., with gen.:in interiora regni se recepit,
Liv. 42, 39. — Hence, intĕrĭ-us, adv., in the inner part, on the inside, within, = intra (freq. only since the Aug. per.): ne fluat oratio, ne vagetur, ne insistat interius, ne excurrat longius, i. e. be too short or brief, Cic. de Or. 3, 49, 190; cf. Sen. Tranq. 9:in eo sinu duo maria: Ionium in prima parte, interius Hadriaticum,
Plin. 3, 26, 29, § 150; cf. Mela, 1, 6, 2; 1, 19, 1;2, 1, 12: rapiat sitiens Venerem interiusque recondat,
Verg. G. 3, 137; so Ov. M. 6, 306.—Esp. farther inland, farther from the sea:C.penetrare,
Vell. 2, 120, 2:habitare,
Mel. 2, 1, 12:esse,
id. 1, 19, 1; Plin. 3, 26, 29, § 150.—Trop. of mental operations, more inwardly or deeply:ne insistat interius (oratio),
Cic. de Or. 3, 49, 190:attendere,
Juv. 11, 15. -
6 interior
interior, interius, ōris, Adi. Compar., intimus, a, um, Superl. (inter), I) interior, der innere, A) eig.: 1) im allg.: pars aedium, Cic.: domus, Verg.: interiore epistulā, gegen die Mitte des Briefes, Cic.: torus, sponda, der der Wand des Zimmers nähere Teil des Lagers (Ggstz. prior, der vordere), Ov. u. Suet.: rota, das innere, der Rennbahn zugewandte, dem Ziele nähere, Ov.: ille radit iter laevum interior, hält mehr links nach innen (dem Ziele näher) die Bahn, Verg.: poet., Falernum interiore notā, von der hinten im Weinkeller liegenden, also edleren Sorte, Hor. – et medius iuvenum non indignantibus ipsis ibat; et interior, si comes unus erat, d.i. (als der vornehmere) zur Rechten des Begleiters (gehend), Ov. (vgl. exteriorem ire unter exter no. II). – interior ictibus, innerhalb der Schußweite, Liv. – subst., interiora, um, n., die inneren Teile, α) des Hauses, aedium Sullae, Cic. ad Att. 4, 3, 3. – β) die inneren Teile des Körpers, bes. die Eingeweide, Cels. 1. praef. p. 7, 25 D.; 4, 1. § 2 u.a. Veget mul. 1, 39 (2, 11), 2. – γ) der Früchte, der Kern, nucleorum, Scrib. Larg. 184. Plin. Val. 5, 5 u. 31. – δ) das Innere der Stadt, urbis, Curt. 4, 6, 22: meton. = die Einwohner, die Belagerten, Amm. 20, 11. § 11. – 2) insbes.: a) geogr. t. t. = entfernter, tiefer im Lande, im Binnenlande, binnenländisch, terrae, Mela: nationes, Cic. – subst., interiora, um, n., die inneren Gegenden, das Innere eines Landes, zB. Germaniens, Vell. 2, 108, 1 u. 110, 3: interiora regni, Liv. 42, 39, 1. – b) übtr., dem Mittelpunkte näher = kleiner, kürzer, vom Kreislaufe, gyrus, Hor.: cursus, Cic. – B) übtr.: 1) im allg.: interior periculo vulneris, gleichs. innerhalb der Schußweite der G. (vgl. vorher no. A, 1), frei von usw., Liv. – nos autem illa externa (sein äußeres Tun) cum multis, haec interiora (seinen innern Wert) cum paucis ex ipso saepe cognovimus, Cic. Acad. 2, 4. – 2) insbes.: a) enger, vertrauter, geheimer, societas, Cic.: amicitia, Cic.: interius est eiusdem esse civitatis, Cic.: consilia, Nep.: litterae (Brief), Cic. ep. 3, 10, 9; 7, 33, 2 (vgl. no. 2, b, β): potentia, einflußreiche Stellung, Einfluß im Kabinett, Tac.: aulici, Suet. – b) tiefer, α) tiefer eingehend, timor, Cic.: cura, Sil. – β) eine tiefere Forschung verlangend, interiores et reconditae litterae (Wissenschaften), Cic. de nat. deor. 3, 42.
II) Superl. intimus, a, um, der innerste, A) eig.: tunica, Gell.: Macedonia, das Innerste von Mazedonien, Cic.: spelunca, das Innerste der H., Phaedr.: in eo sacrario intimo, Cic. – neutr. pl. subst., die innersten Teile, das Innerste, corporis, Chalcid. Tim. 55: intima Ponti, die von der Küste weit entfernten Landstriche am P., Vell. 2, 40, 1. – B) übtr.: 1) der innerste = wirksamste, vis Scipionis, Cic.: vires, Tac. – 2) der innerste = tiefste, d.i. die tiefste Forschung verlangende, disputatio, Cic.: artificium, Cic.: philosophia, Cic.: disputatio est intimae artis, gehört in das innerste Gebiet der Kunst, Cic. – neutr. pl. subst., das Innerste, intima mentis, Chalcid. Tim. 138. 237. 246. – 3) der engste, vertrauteste, geheimste, amicus, Cic. (so auch intimi amicorum, Tac.): amicitia, familiaritas, Nep.: intimus est consiliis eorum, sehr vertraut mit usw., Ter.: intimus alci, jmds. ganz vertrauter Freund, Cic. u. Nep. – subst., intimus, ī, m., der ganz vertraute Freund, Catilinae, Cic.: ex meis intimis, Cic.
-
7 interior
interior, interius, ōris, Adi. Compar., intimus, a, um, Superl. (inter), I) interior, der innere, A) eig.: 1) im allg.: pars aedium, Cic.: domus, Verg.: interiore epistulā, gegen die Mitte des Briefes, Cic.: torus, sponda, der der Wand des Zimmers nähere Teil des Lagers (Ggstz. prior, der vordere), Ov. u. Suet.: rota, das innere, der Rennbahn zugewandte, dem Ziele nähere, Ov.: ille radit iter laevum interior, hält mehr links nach innen (dem Ziele näher) die Bahn, Verg.: poet., Falernum interiore notā, von der hinten im Weinkeller liegenden, also edleren Sorte, Hor. – et medius iuvenum non indignantibus ipsis ibat; et interior, si comes unus erat, d.i. (als der vornehmere) zur Rechten des Begleiters (gehend), Ov. (vgl. exteriorem ire unter exter no. II). – interior ictibus, innerhalb der Schußweite, Liv. – subst., interiora, um, n., die inneren Teile, α) des Hauses, aedium Sullae, Cic. ad Att. 4, 3, 3. – β) die inneren Teile des Körpers, bes. die Eingeweide, Cels. 1. praef. p. 7, 25 D.; 4, 1. § 2 u.a. Veget mul. 1, 39 (2, 11), 2. – γ) der Früchte, der Kern, nucleorum, Scrib. Larg. 184. Plin. Val. 5, 5 u. 31. – δ) das Innere der Stadt, urbis, Curt. 4, 6, 22: meton. = die Einwohner, die Belagerten, Amm. 20, 11. § 11. – 2) insbes.: a) geogr. t. t. = entfernter, tiefer im Lande, im Binnenlande, binnenländisch, terrae, Mela: nationes, Cic. – subst., interiora, um, n.,————die inneren Gegenden, das Innere eines Landes, zB. Germaniens, Vell. 2, 108, 1 u. 110, 3: interiora regni, Liv. 42, 39, 1. – b) übtr., dem Mittelpunkte näher = kleiner, kürzer, vom Kreislaufe, gyrus, Hor.: cursus, Cic. – B) übtr.: 1) im allg.: interior periculo vulneris, gleichs. innerhalb der Schußweite der G. (vgl. vorher no. A, 1), frei von usw., Liv. – nos autem illa externa (sein äußeres Tun) cum multis, haec interiora (seinen innern Wert) cum paucis ex ipso saepe cognovimus, Cic. Acad. 2, 4. – 2) insbes.: a) enger, vertrauter, geheimer, societas, Cic.: amicitia, Cic.: interius est eiusdem esse civitatis, Cic.: consilia, Nep.: litterae (Brief), Cic. ep. 3, 10, 9; 7, 33, 2 (vgl. no. 2, b, β): potentia, einflußreiche Stellung, Einfluß im Kabinett, Tac.: aulici, Suet. – b) tiefer, α) tiefer eingehend, timor, Cic.: cura, Sil. – β) eine tiefere Forschung verlangend, interiores et reconditae litterae (Wissenschaften), Cic. de nat. deor. 3, 42.II) Superl. intimus, a, um, der innerste, A) eig.: tunica, Gell.: Macedonia, das Innerste von Mazedonien, Cic.: spelunca, das Innerste der H., Phaedr.: in eo sacrario intimo, Cic. – neutr. pl. subst., die innersten Teile, das Innerste, corporis, Chalcid. Tim. 55: intima Ponti, die von der Küste weit entfernten Landstriche am P., Vell. 2, 40, 1. – B) übtr.: 1) der innerste = wirksamste, vis Scipionis, Cic.: vires, Tac. – 2) der innerste = tiefste, d.i. die tiefste For-————schung verlangende, disputatio, Cic.: artificium, Cic.: philosophia, Cic.: disputatio est intimae artis, gehört in das innerste Gebiet der Kunst, Cic. – neutr. pl. subst., das Innerste, intima mentis, Chalcid. Tim. 138. 237. 246. – 3) der engste, vertrauteste, geheimste, amicus, Cic. (so auch intimi amicorum, Tac.): amicitia, familiaritas, Nep.: intimus est consiliis eorum, sehr vertraut mit usw., Ter.: intimus alci, jmds. ganz vertrauter Freund, Cic. u. Nep. – subst., intimus, ī, m., der ganz vertraute Freund, Catilinae, Cic.: ex meis intimis, Cic.Ausführliches Lateinisch-deutsches Handwörterbuch > interior
-
8 interior
interior ius, gen. ōris [inter], inner, interior, middle: aedium pars: spatium, O.: In interiore parte ut maneam, i. e. in the women's apartment, T.: domus, inner part, V.: epistula, body: motu cietur interiore et suo: nationes, farther inland.— Plur. n. as subst, the inner parts, middle: aedium: regni, L.— Plur m. as subst: plerique, of those farther from the sea, Cs.: interiores fossas explent, the garrison, Cs.—In the race-course, nearer the goal, on the left: rota, O.: gyrus, H.: Ille... Radit iter laevum interior (to shorten the course), V.— Nearer: toto corpore interior periculo volneris factus, i. e. too near to be wounded, L.: ictibus, within reach of, L.— Inner: nota Falerni, i. e. longest in the cellar, H.—Fig., deeper, more piercing: timor.—More hidden, more recondite, more profound: nunc interiora videamus: consilia, N.: haec interiora, more personal (opp. illa externa).— Deeper, more intimate, closer: vicini: amicitia, L.: litterae, more confidential.* * *those (pl.) within; those nearer racecourse goal; inland/further from sea -
9 interior
A n1 ( inside) ( of house) intérieur m ; (of fridge, bag) intérieur m ; a Vermeer interior Art une scène d'intérieur de Vermeer ;2 (of country, continent) intérieur m ; people from the interior personnes venues de l'intérieur (du pays) ; Secretary/Department of the Interior US Pol ministre m/ministère m de l'Intérieur.B adj1 ( inside) [wall, paintwork] intérieur ;3 ( inner) [motive, impulse] intérieur. -
10 interiør
-
11 interior
interior [ɪnˊtɪərɪə]1. n1) вну́тренность, вну́тренняя сторона́2) вну́тренние райо́ны страны́; глубо́кий тыл3) вну́тренние дела́ (госуда́рства);the Department of the I. министе́рство вну́тренних дел ( в США и Канаде)
;Secretary of the I. мини́стр вну́тренних дел ( в США)
4) интерье́р (тж. жив., театр.);interior decorator (designer) диза́йнер по интерье́ру
5) вну́тренний мир, су́щность (кого-л.)2. a вну́тренний -
12 interior-grade plywood
- interior-grade plywood
- ninterior-grade [interior-type] plywood
фанера для внутренней отделки помещений
Англо-русский строительный словарь. — М.: Русский Язык. С.Н.Корчемкина, С.К.Кашкина, С.В.Курбатова. 1995.
Англо-русский словарь строительных терминов > interior-grade plywood
-
13 interior finish
- interior finish
- n
Англо-русский строительный словарь. — М.: Русский Язык. С.Н.Корчемкина, С.К.Кашкина, С.В.Курбатова. 1995.
* * *Англо-русский словарь строительных терминов > interior finish
-
14 interior support
- interior support
- nвнутренняя опора; промежуточная опора
Англо-русский строительный словарь. — М.: Русский Язык. С.Н.Корчемкина, С.К.Кашкина, С.В.Курбатова. 1995.
* * *Англо-русский словарь строительных терминов > interior support
-
15 interior-type plywood
- interior-type plywood
- n
interior-grade plywood
Англо-русский строительный словарь. — М.: Русский Язык. С.Н.Корчемкина, С.К.Кашкина, С.В.Курбатова. 1995.
Англо-русский словарь строительных терминов > interior-type plywood
-
16 interior
interior interior, ius расположенный ближе к середине -
17 interior
interior interior, ius более глубокий -
18 interior
interior interior, ius внутренний -
19 interior
The New English-Polish, Polish-English Kościuszko foundation dictionary > interior
-
20 interior designer
interior designer[in´tiəriədi¸zainə] = interior decorator.
См. также в других словарях:
Interior decoration — or decor is the art of decorating a room so that it is attractive, easy to use, and functions well with the existing architecture. The goal of interior decoration is to provide a certain feel for the room; it encompasses applying wallpaper, wall… … Wikipedia
Interior Mountains — Northern Interior Mountains Interior Ranges Range … Wikipedia
interior — (Del lat. interĭor, ōris). 1. adj. Que está en la parte de adentro. 2. Que está muy adentro. 3. Que solo se siente en el alma. 4. Dicho de una habitación o de una vivienda: Que no tiene vistas a la calle. 5. Perteneciente o relativo a la nación… … Diccionario de la lengua española
Interior — may refer to: Interior (topology), mathematical concept that includes, for example, the inside of a shape Interior design, the trade of designing an architectural interior Interior (Degas) (also known as The Rape), painting by Edgar Degas The… … Wikipedia
interior — INTERIÓR, OÁRĂ, interiori, oare, adj., s.n. 1. adj. Care este situat înăuntrul unui lucru, al unui spaţiu limitat etc.; intern. ♦ fig. Care se referă la partea morală, sufletească a omului; care nu se manifestă în afară; lăuntric. 2. s.n. Partea… … Dicționar Român
interior — adjetivo 1. Que está o se lleva dentro: El dolor es interior. mar interior. patio interior. ropa* interior. 2. Del espíritu o de las facultades mentales: Tiene mucha vida interior. 3. Que se desarrolla sin salir de las fronteras de un país: el… … Diccionario Salamanca de la Lengua Española
Interior architecture — bridges the practices of interior design and architecture so that professionals working in the field have a structural and load bearing education with an emphasis on interior spaces. The field is similar to architecture in that it deals with… … Wikipedia
Interior (Dakota del Sur) — Interior Pueblo de los Estados Unidos … Wikipedia Español
interior — 1. Como adjetivo, ‘de dentro’. El término de referencia va introducido por la preposición a: «Venus es también un planeta interior a la órbita terrestre» (Maza Astronomía [Chile 1988]). 2. Como sustantivo, ‘parte de dentro’: «El interior del… … Diccionario panhispánico de dudas
Interior — In*te ri*or, a. [L., compar. fr. inter between: cf. F. int[ e]rieur. See {Inter }, and cf. {Intimate}.] [1913 Webster] 1. Being within any limits, inclosure, or substance; inside; internal; inner; opposed to {exterior}, or {superficial}; as, the… … The Collaborative International Dictionary of English
Interior angle — Interior In*te ri*or, a. [L., compar. fr. inter between: cf. F. int[ e]rieur. See {Inter }, and cf. {Intimate}.] [1913 Webster] 1. Being within any limits, inclosure, or substance; inside; internal; inner; opposed to {exterior}, or {superficial}; … The Collaborative International Dictionary of English